Baby 2.0

Baby 2.0

Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle være gravid for anden gang. Og da slet ikke så tæt på efter vi har fået vores første, tre måneder efter fødslen blev jeg gravid igen, så der er virkelig en god chance for at de to små får fødselsdag på samme dag. Jeg havde altid forestillet mig kun at få ét barn. Men jo mere vi snakkede om to, desto mere faldt jeg for ideen.

Jeg elsker tanken om at give Valentin en lillebror eller lillesøster for livet, én som altid vil være der. Især det at de kommer til at være så tæt på hinanden aldersmæssigt, så de bliver pseudotvillinger, som man kalder det. Det skræmmer mig dog også, for når man ikke har fået mere end én nats sammenhængende søvn i over 1/2 år og tanken om at starte forfra, men nu vil der ikke kun være én lille søvnrøver men to om natten…

Jeg prøver at trøste mig ved tanken om, at det kun er en fase og når først de begge sover igennem, så bliver det nok nemmere. Men hvad tænker jeg dog på? Det er jo børn – der er altid udfordringer. Jeg vil prøve at se fremad og tænke på, hvordan de to små vil få så meget glæde ud af hinanden. Det kan dog godt være svært midt i hverdagens kampe med middagslure, træthed og frustrationer, når man har en viljestærk baby. Når man er mor til en baby, der bare nægter at sove andre steder end i sin tremmeseng eller slyngevugge derhjemme, så kan man godt føle sig noget isoleret, og det gør det virkelig svært at tage ud nogle som helst steder, da man skal være inden hans næste lur. Så er det dog skønt, at man har den dejligste familie, der hjælper med at passe.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Pinterest