Burgerbøffer

Burgerbøffer

Hvem elsker ikke en lækker burger? Og især hvis den er dyrevenlig og billig at lave?

Jeg har haft sådan en lyst til at finde på en opskrift med burgerbøffer i stedet for at købe de færdigproducerede veganske eller vegetariske produkter, som man kan finde i supermarkeder. Jeg foretrækker at lave tingene fra grunden i stedet for at købe dem, da jeg så ved, hvad produktet indeholder i stedet for at få alle mulige tilsætningsstoffer med, som ikke er nødvendige.

Det er også meget billigere selv at lave tingene – især denne opskrift da den er baseret på pasta. Derudover så er det også bare sjovt, når man selv skal være kreativ og finde på ideer til opskrifter. Jeg elsker at stå i køkkenet og blive inspireret til at lave nye opskrifter.

Disse bøffer kan også steges som frikadeller, og de kan både nydes varme eller kolde.

Ingredienser (til 2 personer):

  • 150 g pasta
  • 1 lille blomkål
  • 1 glas pesto – jeg brugte en hjemmelavet pesto af peberfrugter
  • 1 spsk salt
  • 2 tsk røget paprika

 

Afvej pastaen og kog den i rigeligt vand – sørg for at vandet koget, inden pastaen tilsættes. Rør undervejs, så det ikke brænder sig fast og kog indtil den er al dente. Kassér kogevandet og afdryp pastaen i dørslag. Du behøver ikke at salte pastaen, da det hele bliver krydret sammen i blenderen.

Mens pastaen koger, kan du sætte blomkålen over – knæk kålen i mindre stykker og tilsæt til kogende vand. For at opnå en fantastisk grøn farve, så tilsæt 1 tsk sukker til vandet – dette bibeholder og forstærker farven.

Herefter blendes pasta, blomkål og pesto til en sammenhængende masse – det må godt have lidt struktur, men sørg for at farsen kan hænge sammen, da de så er lettere at forme. Tilsæt krydderierne og smag til.

Form massen alt efter om du vil bruge dem til bøffer eller frikadeller. Det giver klart en bedst resultat at stege dem, da de så får en fastere overflade – de kan dog også laves i ovnen. Steg dem i olivenolie på pande, indtil de er faste og får en stegt flade.

Nyd dem, mens de er varme i en lækker hjemmelavet burger!

Save

GemGem



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Pinterest