Fødselsberetning

Fødselsberetning

Nu har jeg endelig tid, overskud og er nogenlunde vågen nok til at fortælle om min fødselsberetning. Jeg må nok indrømme, at det er det hårdeste, som jeg nogensinde har gennemgået.

Dagen inden fødslen havde jeg kun fået sovet 4 – 5 timer. Slutningen på min graviditet startede tirsdag den 30. januar tidligt om morgenen med veer. Vi prøvede at hvile og sove videre, men det var umuligt for mig at sove. Vi besluttede at ringe til mine forældre, da de skulle være med til fødslen. Da der var 5 minutter mellem intervallerne, ringede vi til jordmoderen fra hjemmefødselsordningen, som kom hjem til os kl 04.00. Da alle var ankommet, satte mine forældre og min mand madras og fødekar op i vores stue. Jeg startede dagen med at hvile på madrassen, hvor Kasper og min mor var rigtige gode til at hjælpe mig psykisk gennem veerne ved at holde mine hænde og støtte mit hoved. Hele dagen var jeg meget plaget af halsbrand, som gjorde at jeg næsten ingenting fik spist og drukket, hvilket virkelig drænede og udmattede mig totalt. Det eneste der hjalp var mandelvand – det kunne jeg holde nede.

Op ad morgenen havde min far været i bageren og købe ind til morgenbord, så vi sad alle ved bordet samt jordmoderen Hanne. Jeg kunne desværre ingenting spise, jeg fik kun et par bidder hindbærsnitte. For at gøre det hele værre, endte jeg med at kaste det hele op igen. Jeg kom derefter i det dejlige varme vand i fødekarret, hvilket lindrede lidt.

Der er mange dele af fødslen, som jeg slet ikke kan huske, da jeg i størstedelen af tiden havde øjnene lukket og var indelukket i min egen bobbel af mørke, smerte og udmattelse. Mine veer begyndte hen af eftermiddagen også at aftage, selvom Hanne prøvede mange hjælpemidler – rebozo, akupunktur, forskellige liggemåder, gå op og ned ad trappen og hindepunktur. Lidt i 20 ankom den anden jordmoder, Stine, og tog over. Begge jordmødre mærkede efter for at se, hvor åben jeg var. Dog var de i tvivl om, hvilken stilling babyen lå i – de kunne slet ikke finde ud af, hvilken del af hovedet de kunne mærke. På dette tidspunkt var jeg ekstremt træt og opgivende. Stine forsøgte at sætte presseveerne i gang vha. rebozo og manuel rotation. Jeg blev igen vurderet kl 22, hvor hovedet ikke var kommet længere ned, selvom jeg prøvede at presse. Derefter besluttede vi at køre til Holbæk sygehus.

På sygehuset blev jeg vurderet af en jordmoder, jordmoderstuderende og overlæge, og ingen af dem kunne finde ud af, hvordan vores lille baby lå derinde. Det gjorde så ondt, når de undersøgte mig. Jeg fik vestimulerende drop, som hele tiden blev øget, men uanset hvor meget jeg pressede kom vores søn ikke ud. Heldigvis var Kasper og min mor, der hele tiden til at støtte mig igennem det. Til sidst fik jeg en hård kop, hvor de klippede mig for at sætte den op – den smerte var ulidelig. De trak 5 gange med koppen, og klokken 2.23 blev vores søn endelig født. Valentin vejede 3585 g og var 54 cm lang. Han blev født som stjernekigger, og han var pandestillet, så det var en rigtig hård, sej og lang fødslen. Jeg er dog også stolt over min indsats, for hvis jeg ikke havde presset ham ud på 5. træk, så skulle han skubbes op igen og fødes ved kejsersnit. Men jeg fandt de sidste kræfter, og fik ham endelig til verden. Så det var det hele værd….



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Pinterest