Jordbær kompot

Jordbær kompot

Jeg har det lidt  svært ved morgenmad. Jeg vil gerne prøve noget nyt ofte og ikke spise det samme morgen efter morgen. Det kan være lidt udfordrende at finde på nye spændende ting om morgenen, og det er altid først senere på dagen, at jeg kommer i tanke om nye ting, jeg burde have prøvet. Det samme skete i dag, og jeg havde ellers nogle jordbær liggende, som jeg glemte at spise. Så jeg tænkte, hvorfor ikke lave noget på forhånd, så jeg har det klar til i morgen tidlig? Jeg elsker bær af enhver form, men desværre var mine glemte jordbær blevet lidt for bløde til at spise rå, så derfor tænkte jeg at lave en kompot.

Ingredienser (til én person):

  • En bakke jordbær
  • 2 tsk sirup (du kan bruge enhver slags)
  • 1 tsk honning
  • 1 hel stjerneanis
  • ½ tsk vanillesukker
  • 1 tsk mynte (du kan evt. bruge frisk mynte)

Skyl bærrene, skær dem i halve og kom dem i en gryde sammen med siruppen og honningen. Tilsæt stjerneanis, vanillesukker og mynte til blandingen. Varm kompotten op, til bærrene begynder at briste og sukkeret smelter. Giv kompotten et kort opkog, og tag den af blusset. Husk at fjerne stjerneanis.

Kompotten kan enten spises varm eller kold – du kan spise den ovenpå yoghurt, og evt. drysse  med ristede musli.

GemGem



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Pinterest