Veganske sild

Veganske sild

Nu er det snart jul, og jeg er efterhånden virkelig i julestemning. De to sidste jul lavede jeg et vegansk julebord den 25. december til familien. Dette år holder vi jul hos mine forældre, da jeg ikke ligefrem har energien til at stå i et køkken i mange timer af gangen med min højgravide mave. Men jeg har alligevel været i gang med at lave lidt vegansk julemad, da jeg synes, at det er så hyggeligt og lækkert at være i køkkenet. 

For tiden går jeg rundt med en følelse af, at vores lille Valentin kan ankomme hvert minut og at der alligevel er så lang tid til at han kommer til verden – min termin er sat til 20. januar, og det føles bare om lidt for lang tid. Så er det altså dejligt at kunne forsøde juletiden med en masse veganske lækkerier til at kunne holde ventetiden ud. Jeg har her lavet to versioner af vegansk sild med en enkelt aubergine – der kommer en masse “sild” ud af en enkelt aubergine, så i stedet for kun at have en version ville jeg gerne have lidt variation.

Ingredienser:

  • 1 aubergine

Lage

  • 2 dl eddike
  • 2 dl vand
  • 2 spsk honning
  • 1 lille løg i ringe
  • 1 tsk. rosenpeber
  • 5 hele stjerneanis
  • 3 laurbærblad
  • 2 hele kardommefrø
  • 1 tsk hele fennikelfrø
  • 2 tsk. havsalt
Karry Dressing
  • 2 dl plantefløde (du kan læse nederst i denne opskrift, hvordan du kan lave en plantefløde)
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk sennep
  • 4 tsk karry
  • En knivspids hvid peber
Sennepsdressing
  • 2 dl plantefløde
  • 1 spsk citronsaft
  • 4 spsk sennep
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk honning
  • En knivspids peber

Kom alle ingredienserne til lagen i en gryde, og lad det koge i 5 – 10 minutter. Skræl auberginen og skær den over på langs. Skær hver halvdel på skrå i tynde skiver på omkring 0,5 cm. Bag skiverne i en forvarmet ovn på 200 º grader i 10 minutter. De skal være bløde men stadig have lidt bid i dem.

Fordel de varme aubergineskive i to beholdere og hæld den varme lage over dem. Lag det køle af – du kan sagtens lade dem stå til dagen efter. Dræn herefter skiverne godt. Bland ingredienserne til karry- og sennepsdressingen. Hæld dressingen over sildene i hvert sin beholder, og så er du ellers klar til et vegansk julebord. 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Pinterest